Singleliv: Nina og Frederik

Junis julesingle. Nu er der kun seks måneder til juleaften

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigtig glædelig Half Christmas. I dag er der kun seks måneder til juleaften, så det er på høje tid at påbegynde sine juleforberedelser. Jeg gør det til tonerne af Nina og Frederiks lille julesingle bestående af fire sange, som ganske glimrende opsummerer parrets higen efter og besættelse af international succes. Hittet "Je ne crois plus au père Noël" ("Du kære gamle julemand") er målrettet mod franskmændene, "Schlafe mein Prinzchen" mod tyskerne, og "Mary's Boy Child" og "The Christmas Evening Star" er begge med for at tilfredsstille publikum i de engelsktalende lande.


Jeg har tidligere gjort mig lystig på bekostning af Frederiks imitation af en caribisk accent på "Mary's Boy Child", så det vil jeg undlade at gøre her, men det er godt nok en blodfattig version af den gamle spiritual, de præsenterer os for.


Straks bedre går det med det andet nummer på A-siden, klassikeren "Je ne crois plus au père Noël", som vel nok er mest kendt (også internationalt) i Nina og Frederiks version. Jeg mener, det var Johnny Reimar, der oversatte sangen om bristede barnejuleillusioner til dansk, men jeg foretrækker nu den franske version, selvom jeg ikke fatter en brik.


På B-siden finder vi først den tyske vuggevise "Schlafe mein Prinzchen", som på singlepladen fejlagtigt tilskrives Mozart (get your facts straight, Nina og Frederik!), og den er der ikke meget ved. Det samme gælder den lille skives sidste nummer, "The Christmas Evening Star", som er fortællingen om de forskellige personager, der kom og besøgte Jesus i krybben. Så vidt jeg kan se, er det det eneste nummer ud af fire, som Nina og Frederik selv har skrevet teksten til, men formlen er den samme som på de øvrige: vokalharmonier over dæmpede arrangementer bestående primært af akustisk guitar, klokkespil og hvad har vi.


Det er ærlig talt meget kedeligt. Det er deres livshistorie derimod ikke. Tjek eksempelvis denne artikel fra Ekstra Bladet.

Sommermusik

Jeg er på mange måder enig med Henrik Nordbrandt:

“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”

Men nu er det heldigvis sommer.

Jeg er hverken religiøs eller spirituel, så mit kærlighedsforhold til december skyldes andre faktorer såsom skiftet mod lysere tider og al den forcerede hygge, der følger med i form af lys, pynt, musik, gløgg, gaver, mad osv. Mit latinoblod tåler dog ikke kulde, blæst og sjap, så den absolutte yndlingsårstid er på trods af alle julens herligheder sommeren.

På Spotify har jeg kreeret denne liste med over tyve timers musik, som hylder alt det, jeg forbinder med sommeren: sol, strand, bilture, ferier, grillfester, festivaler, nostalgi, dovenskab, vin og Weltschmerz. Find den her:



Denne sommer fejres ferien (og Jul i juli) i denne smålandske villa midt i Glasriket, så jeg regner med, at bilen er proppet med Kosta Boda, Orrefors og masser af sære svenske juleudgivelser, når vi engang returnerer til Danmark.