lørdag den 24. oktober 2015

Singleliv: Bror Kalle som julemand

Oktobers julesingle. Nu er der kun to måneder til juleaften
Tillykke til min ældste datter, som i dag fylder otte år. Og tillykke til alle andre, som i dag kan fejre, at der kun er to måneder til juleaften. Jeg købte denne single i håbet om, at det var en syret børneplade med en lille forceret historie, syngende rensdyr, nisser på crack og den slags, men ved nærmere inspektion afslører de absurd mange numre listet på coveret, at der i stedet er tale om endnu et eksempel på de her julepotpourrier, der findes så deprimerende mange af.


Bror Kalle (eller Bror Kalles Kapel) kender jeg ikke meget til, men han skulle efter sigende have omkring 50 LP'er og mellem 200 og 300 singler på bagen. Bror Kalles Kapels storhedstid var i 50'erne og 60'erne, hvor ensemblets gammeldags dansemusik (hopsa, polka osv.) gjorde lykke i såvel radioen som landets forsamlingshuse.


Man må derfor kunne slutte, at denne single fra 1959 rammer tidsånden ganske fint. Musikken på både side A og side B er et clusterfuck af vokalløse, lystige julemelodier, som afløser hinanden i et virvar af skizofrenisk trutten og klampen i klaveret.


Jeg er ikke imponeret. Ej heller over sangvalget, hvor begge sider uden hensynstagen til lytterens ve og vel veksler frejdigt mellem stille numre såsom "White Christmas", "Du kære gamle julemand" og "Skal vi klippe vore julehjerter sammen" for derefter at brage ud i "Nu er det jul igen", "Nissepolka", "Vi vil rokke og rulle i Nisseland" osv. Sjovt er det også, at Bror Kalle og Co. i lighed med Bundgaard og Golden Girls åbenbart også mener, at "Far, jeg kan ikke få hul på kokosnødden" er en julesang, så det er nok bare mig, der har lidt svært ved at se forbindelsen.


Nok om denne plade. To måneder til juleaften. Få fingeren ud!

søndag den 11. oktober 2015

Maltesisk pladejagt

Fredag returnerede jeg fra en fantastisk studietur til Malta med en eksemplarisk klasse. 28 grader i oktober, masser af kultur og historie og en ordentlig omgang temperament og craziness gør, at jeg bestemt ikke er færdig med den ø, om det så bliver endnu en studietur eller privat.
 
De gamle skilte i Valletta er så fede - også i Triq San Gwann
Hjemmefra havde jeg udset mig et par lokationer, som jeg ville besøge, når der var et afbræk i et ellers ret pakket program. Én af disse var Anthony d'Amato i Triq San Gwann (St John Street), som udover at være den eneste pladebutik på Malta også er en af verdens ældste (1885).

You say d'Amato - I say d'Amato...

Om det er monopolet, inflationen eller noget helt tredje, der gør det, ved jeg ikke, men de brugte vinyler i butikken var helt afsindigt overpriced (€10 for James Last eksempelvis), og da udvalget samtidigt var ringe, gik jeg tomhændet fra butikken.
 
Så er det jo heldigt, at en pludselig indskydelse i sidste uge fik mig til at dreje forbi Blå Kors i Nørresundby på vej hjem fra arbejde, og hvad fandt jeg blandt deres ellers så pauvre udvalg? Disse:
 
Blandt andet The The, Happy Mondays, Electronic og New Order til 15 kr. stykket, hvilket jo er ganske vanvittigt.
 

søndag den 4. oktober 2015

Køb vores lort

Den smukke salgsassistent er ikke til salg
Hvis I er hurtige og er i nærheden af Hasselager, har I indtil 15.00 muligheden for at erhverve jer et stykke Anders-memorabilia.
 
Kan man ikke friste med en stak coasters, hvorpå talrige glas og flasker har hvilet sig for en kort stund, før deres indhold er draget videre på en letsvalende rejse ind i mit indre? Eller hvad med fadet, hvorpå jeg ofte har smidt mine bilnøgler og lommesmåting? Er du i frækt humør, klarer vi også den i form af min trussebog, som har dannet baggrund for så mange hyggelige stunder, men nu søger en ny ejer.
 
Mulighederne er, som du kan se, utallige, og da jeg tidligere har gjort mig morsom på bekostning af de lokale handlende, kan det vel kun betyde, at vores stand er the shit. Kom og køb!