Anders - horraungen fra Snogebæk, del 2

Nå, jeg havde regnet med, at det var mere svært at finde frem til Anders, horraungen fra Snogebæk, end det rent faktisk var. Mystikken om pladen her, som jeg anmeldte d. 1/12, lovede detektivarbejde, eventyr, fart og spænding (og måske endda evig berømmelse), hvilket fik mig til at drømme om en længere 2016-føljeton med lille bornholmske Anders som omdrejningspunkt, men allerede midt i december førte en ekstrem simpel Google-søgning ("Anders" "Snogebæk") mig til TV2/Bornholms hjemmeside.

 

Der var du jo, Anders.

Og sørme om ikke indslaget fra 2007 findes endnu (klik her), og i interviewet med Anders får vi bl.a. historien om julepladen og den store orgelbetvingers senere skæbne, som både inkluderer tivoliturné med Peter Belli, udenlandseventyr og ikke skyggen af hverken drugs, spillemani eller letlevende damer desværre.

 

Til gengæld er historien om julepladeindspilningen en hidsig sag. Poul Godske svingede pisken, indspilningen tog kun en enkelt dag, og lille Anders kastede op flere dage efter af bar overanstrengelse.

 

Så det blev altså hverken særligt spændende eller en maratonlang føljeton om fænomenet Anders, men til gengæld kan du nu nyde det 12-minutter lange indslag som en lille nytårsgave fra mig (og TV2/Bornholm) til dig.

Scott Weiland: 1967-2015

Christmas Type Thing

Jeg har altid været glad for Stone Temple Pilots (og til dels også Velvet Revolver), så på trods af forventeligheden fandt jeg det alligevel trist, at vi mistede Scott Weiland alt for tidligt d. 3. december i år. Indrømmet, jeg har ikke fulgt så meget med i hans karriere de sidste ti år, så julealbummet ovenfor er enten gået helt under min radar i 2011, eller også har jeg bare gemt det alt for godt væk i glemmebogen. Nå, det må jeg hellere råde bod på næste december, men indtil da kan jeg da nyde videoen til "Winter Wonderland", som ret beset er mere en vintersang end en julesang.

PS. I morgen løses den store gåde om lille bornholmske Anders' forsvinden fra det internationale orgelmiljø. Glæd dig.

Singleliv: A Very Merry Christmas from Pat Boone

Juleaftens julesingle. Glædelig jul.

Så blev det endelig juleaften. Jeg lader verdens hvideste tandsæt ønske dig og dine en rigtig glædelig jul.

Selve juleaften er på ingen måde min yndlingsdag i december, men den er nu cool nok, og jeg kan godt lide den tilgang til juleaften, "White Christmas" og "Silent Night", de to numre på denne single med Pat Boone, repræsenterer. For mig har de sange altid stået for de stille stunder, der typisk indtræffer, når gaverne er åbnet, og børnene er lagt i seng, og man har tid til at nyde stilheden (og sprutten). Den hvide jul er de seneste år (sandsynligvis pga. global opvarmning) blevet afløst af regn og storm, men det højner jo bare den nostalgiske higen efter sne og ild i kaminen.

Pat Boones take på de to sange er ganske glimrende med både strygere (signeret af Mort Lindsey's Orchestra), fyldigt kor (The Artic Malvern Singers) og kirkeklokkeklang. Det er den helt klassiske stil med masser af dybfølt patos og vellyd, og på den måde supplerer den #dagensjuleplade på #24dage24juleplader på allerfornemste vis. Har julestemningen ikke indtruffet sig hos dig endnu, kan jeg kun anbefale, at du hurtigst muligt får sat noget Boone, Como, Bing, Sinatra eller Nat King Cole på grammofonen eller Spotify-playlisten. Det er det perfekte skud kanel og gran i årerne på selv den værste Grinch.

Glædelig jul.

Temaweekend: Jul på tysk

Denne sidste weekend før juleaften fejrer vi jul på tysk på #24dage24juleplader. Jeg har faktisk en slat tyske juleplader i samlingen, hvoraf flere fortjener en omtale, men det må vente til næste år, for denne weekends plader er uomgængelige i min optik. Senere i dag skal vi en tur til søs med en overordentlig flot herre, i morgen møder vi en vaskeægte barnestjerne, og søndagens plade lader til at være en sand perle af en adventsoverraskelse, men nu må vi se. Fælles for dem alle er, at der er tale om tysksprogede plader begået af artister, som ikke kommer fra Tyskland. Spændende. Frohe Weihnachten!

De har en fest på bjornogokay.dk

Jeg har i dag anmeldt "Jul med Bjørn & Okay" ovre på #24dage24juleplader, men jeg er ked af, hvis du fik det indtryk, at de er nogle afsindigt kedelige gutter. Her er et lille udpluk fra en Q&A på deres hjemmeside, som gerne skulle bevise, at vi rent faktisk har at gøre med nogle skøre, skøre kugler:



Store bagedag

D. 19/12 sidste år anmeldte jeg Ole Erling og Ove Verner Hansens fælles juleplade "Populær jul", hvorpå man på bagsiden finder opskrifter på Ove Verners yndlingsjulekager...

Ummenummenummenummenum!

...og da der i dag er blevet afholdt julesmåkagebagningsdag herhjemme, ville det jo være nærliggende at konsultere Bøffens bud på julens bedste bagværk. Det er dog langt fra de mest spændende kager, han disker op med her, og desuden tror jeg, at de kæmpestore mængder af margarine og sprut har skræmt de kagebagende væk, så opskrifterne må stå uprøvede hen i denne omgang. Har du lyst, kan du jo se, om du kan tyde billedet ovenfor.

Jan Monrad: 1951-2015

På sæsonens første frostdag vågnede vi op til nyheden om, at Jan Monrad var død. Jeg har altid været stor fan af Monrad & Rislund, så den sørgelige nyhed gjorde mig meget trist til mode. Jeg tror, at mit første møde med de to var på denne juleplade, hvor Højoktannisserne i en parodi på Morgennisserne uddeler gaver sponsoreret af medicinalindustrien, Fremskridtsmanden modtager besøg af Maria og Josef i Ølby Lyng, julemanden er udsat for en kaneulykke osv.:

 

Eller også var det i min fars genfortælling af "Jens Vejmand"-sketchen, som vi har "nydt" adskillige gange under min opvækst, og som vi havde glæden af at genhøre i forbindelse med sidste weekends meget våde familiejulefrokost i Nørresundby ("Sagde armen NEEEEEJ!!??"):

Monrad & Rislund har flere julerelaterede indspilninger på bagen - bl.a. et helt julealbum som jeg aldrig har hørt og den enerverende "Jul igen" - men jeg tror, at jeg denne jul vil mindes Jan Monrad ved at genhøre Totalpetroleumsindslaget og nippe til den ganske glimrende "Sokkeøl" fra Pladderballe Bryghus.

 

Temaweekend: Fløjtejul

Play that funky flute, nissemayyyn!

#24dage24juleplader fejrer i denne weekend Fløjtejul (tm) i selskab med to af de fremmeste fløjtebetvingere, denne klode har at byde på.  

I aften lægger vi dog ud et helt andet sted ved at tage fat i en indspilning, som jeg ikke vil tøve med at kalde pervers. Fløjten er ikke et instrument, vi ser så ofte i julemusikken, og den plade, jeg skal skrive om senere, illustrerer nok meget godt hvorfor - men der er altså også tale om noget helt exceptionelt dårligt musik. 

Brugsen eller Favør?

I dag har vi på #24dage24juleplader fundet frem til den dagligvarebutik, der udgav det sygeste julemusik i halvfjerdserne. Det var tæt løb, men i sidste ende kan man ikke give en førstepræmie til et album, som præsenterer sine kunstnere på denne måde, hvor både nissehuer og mindst ét ansigt (Ragnvalds) er limet på:

Knivskarpt fotografi der i den grad understreger min pointe.

 

Temaweekend: DR's 90 års fødselsdag

I denne weekend fejrer vi Danmarks Radios 90 års fødselsdag på #24dage24juleplader ved at anmelde tre plader, som på hver deres måde er ikoner fra firserne. Vi skal høre om musikken fra en glemt og ikke savnet julekalender, aflægge et højst populært radioprogram et nostalgisk visit og så se hvordan en kendt karakter fra et talkshow fejrer julen. Så, ikke flere teasers i denne omgang.

 

De to kommende weekends vil Instagram-julekalenderen også have specifikke temaer, men hvilke må  du vente med at finde ud af :-)

Kay Martin and Her Body Guards

Dagens juleplade i Instagram-julekalenderen er Kay Martin and Her Body Guards med "I Know What He Wants For Christmas...but I Don't Know How to Wrap It!"

Den er noget af en kultklassiker og en af de dyreste juleplader, der findes, hvis man fraregner Beatles' fanklubudgivelser og den slags, og mit eksemplar er da også blot en genudgivelse, som kom tidligere på året (med forkert farvet vinyl, scanningsfejl på coveret og andre småfejl). Jeg er dog godt tilfreds med at have denne sleazy juleplade stående i reolen, da den har stået højt på ønskesedlen siden 2005, hvor jeg første gang hørte den.

Hele pladen findes på Spotify, men nedenfor er de to bedste numre fra pladen, hvis du spørger mig.

 

 

Anders - horraungen fra Snogebæk

Dagens juleplade på #24dage24juleplader er "Anders' julefavoritter" (1971) med den 12-årige bornholmske dreng Anders. Musikken er ikke værd at spilde mere tid på, men teksten, som besynger den purunge orgel-spiller i ekstatiske toner på bagsiden af coveret, bør man ikke snyde sig selv for:

Hov hov, tal pænt om Anders!

Denne tekst rummer i sandhed flere spørgsmål end svar. Hvorfor er en ung dreng på Bornholm en "horra"? Hvor stor er en harmonika egentlig? Blev det at være 8 år og lav virkelig betragtet som et handikap i 1971? Hvorfor denne maniske besættelse med at nævne prisen på hvert eneste orgel, Anders har været i besiddelse af i sin 12-årige levetid? Men mest af alt: hvor er Anders i dag?


En lemfældig Google-søgning angiver artistens fulde navn til at være Anders Kristensen, men Facebook og andre steder afslører ingen Hammond-verdensstjerner med det navn, og da teksten lover, at man allerede i 1971 "med sikkerhed kan sige, at han kun står ved begyndelsen" og "at nu vinker den store verden", bliver man en kende mistænksom. Steg succesen ham til hovedet? Blev stofferne hans skæbne? Gik han fallit i sin tilsyneladende afhængighedsbetingede orgelindkøbsrus?


Et af det kommende års store projekter må være at finde frem til den sande historie bag Anders' fald fra tinderne. Fortsættelse følger...