Hvem har lavet puha?

Jeg skyder på Heintje

Singleliv: Juleplade 2

Julis julesingle. Nu er der kun fem måneder til juleaften.

Så er det Jul i juli og kun fem måneder til juleaften, og lad os da markere det med denne lille sag udgivet i 1972 af Kvickly, Brugsen og de for længst glemte kæder Anva, Comus og HB. For 4,95 kunne man i sin tid erhverve sig et skud julestemning begået af Poul Bundgaard og Hannah Bjarnhof, og med en eftertænksom A-side bestående af "Dejlig er den himmel blå" og "Glade jul" og en mere uptempo B-side med "Nu er det jul igen", "Højt fra træets grønne top" og min personlige favorit "Sikken voldsom trængsel og alarm" må de penge umiddelbart siges at være godt givet ud.


Jeg har før harceleret over Poul Bundgaards tendens til at skabe sig for meget, når han synger julen ind, men på "Glade jul" er det acceptabelt - primært fordi han bakkes op af fuld strygerorkester og det der "Disney-kor", jeg skatter så højt i min julemusik.


Hannah Bjarnhof tager sig af "Dejlig er den himmel blå", og den følger samme opskrift som "Glade jul". Ganske fint.


B-siden lægger ud med Bjarnhof, kor og klokkespil på en uengageret version af "Højt fra træets grønne top", og det spiller ikke helt. Lidt bedre går det på "Sikken voldsom trængsel og alarm", men Bjarnhofs levering er dilettantisk og fjoget, og hun forsømmer at synge de lidt mere ukendte vers med bl.a. håndværksmanden, Hornemann og Bing og de unge kysseklare piger ("Unge pige, lad os lege skjul / giv mig kun et kys, det er jo jul..."). Meget skuffende.


Singlepladen sluttes af med fuld gas på "Nu er det jul igen", hvor Bjarnhof freestyler over den gamle traver ved at ændre lidt på tekst og versefødder. Ganske forfriskende, og da sangen kun varer knap 31 sekunder (jep, jeg havde stopuret fremme), når man heller ikke at blive træt af denne ellers så forfærdelige sang.


"Hvad med Bundgaard?", hører jeg dig spørge, men han forduftede allerede efter første nummer, og det kan man dårligt nok fortænke ham i.

Sommerupdate

Fredagsarmbåndet smidt til fordel for 117 eksamensstile

Nå. Eksamensperioden er overstået, og sommerferien er godt i gang (snart slut i virkeligheden), og denne halvgnavne gymnasielærer tager sig et tiltrængt hvil fra undervisning, opgaveretning og kaskader af "I want to perspectivate to..." og "It stands in the text that..."

Pga. en forholdsvis hård arbejdsbelastning målt over hele året har det nu været en ganske barmhjertig eksamenstid, men desværre har arbejdet klumpet sig sammen i klumper på tidspunkter, hvor mere interessante klumper i form af loppemarkeder og vinylbazarer har fundet sted. Jeg er sikker på, at jeg er gået glip af meget guld på den konto.

På trods af et hav af eksamensbesvarelser, der skulle rettes på rekordtid, kunne jeg dog ikke lade være med at tillade mig en enkelt dag på Northside - primært pga. Death Cab For Cutie og Wu-Tang Clan, som begge vil være at finde på min top fem over bands, som definerer mig som person (såfremt man kan definere en person ud fra sammenlagt musikafspilningstid eller antallet af t-shirts). Intentionen var at klemme så meget festival ind i en enkelt festivaldag som overhovedet muligt, men i mit forsøg på at få promillen til at toppe på de helt rigtige tidspunkter under en bagende sol og med kun ganske lidt føde i mavesækken endte det ganske forudsigeligt med, at jeg vekslede de helt sene koncerter med en forrygende brækfest i buskene 300 meter fra hjemmet. Sjov dag :-)

Det gjorde også, at jeg ikke var helt smadret i resten af weekenden, så jeg fik rettet de sidste opgaver, forberedt eksamen og voteret og fastsat karakterer på censormødet i Odense, og på vejen hjem havde jeg på fornemmelsen, at der lå noget godt og ventede i den lokale genbrugsbutik i Hasselager - og jeg havde ret. I en gammel flyttekasse med usælgeligt halvfjerdserdisko og firserpop fandt jeg disse tre vinylplader, hvoraf Afrikajazzpladen alene nok skulle kunne finansiere benzinpengene til og fra Odense.

Ellers sker der ikke så meget her i huset. Lortesommeren har gjort, at vi har sparet usandsynligt store summer på rosévin, grillkul og solcreme, men de er så blevet vekslet til indkøb af plader og bric-a-brac fra alle de gode steder i Århus og omegn i stedet. Not too shabby. Her er Death Cab For Cutie's version af Darlene Love's juleklassikker "Christmas (Baby Please Come Home)":

Status: juli

93 LP'er
5 EP'er
11 singler

Siden sidste lageroptælling er antallet af julevinyler steget betragteligt. Det var egentlig slet ikke meningen, da jeg er stoppet med aktivt at gå efter juleplader, når jeg befinder mig midt i store bunker med plader.

Mit primære fokus er altid britisk indie, postpunk, jangle pop og new wave fra de tidlige firsere, rap fra første halvdel af halvfemserne, danske sjældenheder og så plader, som jeg ved, jeg kan tjene lidt på ved videresalg, men som jeg aldrig får nosset mig sammen til at få solgt.

I den forbindelse har jeg et par gange handlet med en flink fyr på Trøjborg, som ofte sælger ud af sin samling efter modellen 10 plader for 250 kroner, og da jeg oftest kun kan finde en 6-7 plader, jeg er interesseret i, er det et held for sådan en som mig, at han også har juleplader (også af den mere særprægede slags), som man kan supplere op med.

Derudover er andre end Line begyndt at finde plader til mig, og så sker det da også, at jeg selv falder over en LP, som jeg har mere end svært ved at lade blive stående, og på den måde vokser julesamlingen sig jo større helt af sig selv.

It's a curse.