Ole Erling: 1938-2016 & Ove Verner Hansen: 1932-2016

Det er måske også på sin plads med et par mindeord i anledningen af Ove Verner Hansens og Ole Erlings simultane dødsfald d. 20/2 i år, men jeg har sandt at sige ikke meget at fortælle om hverken den store Hammond-virtuos eller Bøffen.

Til gengæld har jeg en hel del at fortælle Henrik Milling, som Ekstra Bladet hev fat i, da det gik op for dem, at de to korpulente herrer havde udgivet et julealbum sammen i 1976.

Min gamle anmeldelse af pladen fra forrige jul kan læses her.

Henrik Milling, som fra nu af altid skal omtales som "Musikekspert" i citationstegn, har tydeligvis aldrig hørt (eller bare hørt om) pladen, men tøver alligevel ikke et øjeblik med at definere den som værende (og jeg hader det komplet åndssvage udtryk) "kult":

"Det er den allerede. Man kan ærgre sig over, det ikke er jul nu, så kunne den have fået en vis opblomstring. Jeg kan næsten høre, hvordan den lyder for mit indre øre,"

udtaler han bl.a. og tilføjer: 

"det skal nok være en plade, der deler vandene."

Hør her, Milling. Jeg hører for mit indre øre en "musikekspert", som i sin fuldkomne uduelighed ikke aner, hvad han taler om. Der er absolut intet "kult" over den udgivelse. Alt, hvad det er, er én side med Ove Verner Hansen som dødsmesser sig igennem et par salmer, og én side med Ole Erling som disker op med julemuzak af værste skuffe - og altså heller ikke "Ole Erlings musik tilsat Ove Verner Hansens stemme", som Ekstra Bladet ellers mener at vide.

 

Ordet "kult" antyder endvidere, at der er folk derude, der samles omkring denne plade og dyrker den på et eller andet plan, men hvis det skulle være tilfældet, havde mit Instagram-opslag fra julen 2014 nok modtaget mere end 11 likes, og man ville nok heller ikke kunne finde pladen i stort set hver anden genbrugsbutik i Danmark. "Kult" min bare røv.

"Det' jul, det' kult" - Milling og Soulshock i firserne

Et styks Google Image Search, nul procents research og et par kommentarer fra en mand, som aldrig har hørt pladen = en komplet ubrugelig artikel. Milling eller Ekstra Bladet, I ringer bare, hvis I vil have et eksemplar. Jeg har to.

 

Men stadigvæk vildt nok, at de døde den samme dag, de to. I år bager vi sgu Ove Verner Hansens krydrede julekage til jul. 

På pladebørs i Hadsten

Hej. I dag har jeg været til pladebørs i Hadsten ("og hvorfor så det?"), fordi jeg for en måneds tid siden mødte to flinke ældre herrer midt i Århus Klunsernes syndige rod i Lading og modtog en invitation ("fortæl os mere, Anders!") Jeg plejer ellers normalt at holde mig fra den slags arrangementer, idet det er umuligt ikke at bruge for mange penge sådan et sted, men jeg havde lyst til at udvide min samling af britisk firserindie og blev ikke skuffet ("sådan der!"):     

Housemartins, Kitchens of Distinction, The Primitives og Killing Joke.

Når det kommer til juleplader, er jeg holdt op med at investere, med mindre der er tale om plader, jeg gider lytte til eller kan sælge videre - med fortjeneste - så det bliver i sagens natur ikke til mange julepladeindkøb nu om stunder. Det er heller ikke julemusik, man køber sig fattig i, når man er blandt professionelle sælgere, men jeg fik da Joan Baez' "Noël" med hjem, og så så jeg også den famøse juleplade fra Hookfarm, som er en dyr sag, men aldrig i nærheden af de 400 kroner, som Clemens Antikvariat pt. udbyder den til. Endnu mere vildt er det, at samme sted har "Jul med Familien Andersen" til endnu flere penge, og det er muligt, at der ikke er så mange i eksemplarer i udbud, og den har en eller anden form for kitsch value, men vis mig det menneske, der vil give flere hundrede kroner for en plade, der ikke burde være mere end en tier værd, og jeg skal vise dig en forbandet idiot.

 

Men så er det jo heldigt, at jeg fandt et eksemplar i tiptop stand til netop en tier, da jeg svingede forbi Lading på vej hjem fra Hadsten. Måske bør man besøge Clemens Antikvariat på mandag for at se, om de vil gøre en super handel og købe den for 200 kroner? Eller også bør man bare gemme den i reolen til december og glæde sig umanerligt meget til at harcelere over, at Lille Bo og resten af familien forpassede chancen for at spinde endnu mere guld på "Jeg har set en rigtig negermand" og lave en juleficeret version ved navn "Jeg har set en rigtig nissemand". Det gør mig sgu så rasende, at nogen kan overse sådan en åbenlys guldranet mulighed for at sikre sig evig berømmelse og fast plads på samtlige julecompilations fra 1970 til verdens undergang (2036 by the way). Jeg holder dig ansvarlig, far Andersen! Dit lettere indavlede udseende er absolut ingen undskyldning for vel nok den største brøler i nyere dansk musikhistorie. Aaaarrggghhh!       

Jeg har set en rigtig...tissemand?