tirsdag den 29. marts 2016

David Bowie: 1947-2016

Med et halvhjertet ønske om at sparke lidt liv i bloggen igen forsøger vi os med et dødsfald. David Bowies.
 
I mine to seneste indlæg har jeg cirklet omkring tidspres og julemæthed som værende udslagsgivende faktorer for denne blogs stilstand, men jeg må også indrømme, at Bowies død slog mig noget ud - faktisk i en sådan grad, at det var svært at tænke på andet længe efter nyheden dukkede op den mandag morgen i januar.
 
2016 er i den kontekst kommet ekstremt godt fra start, for det viser sig, at David Bowie har besluttet sig for at lave fremragende og vedkommende musik igen, og jeg sidder lige nu og lytter til "Blackstar", som udkommer i dag.
Den følgende mandag havde jeg sat mine elever i gang med en typisk hjernedød mandag-morgen-øvelse ("Find en interessant artikel på en britisk avis' hjemmeside og sig noget fornuftigt om den"), da den altoverskyggende nyhed på samtlige elevers computere pludselig var "David Bowie dies of cancer at 69". Jeg har ikke lyttet til "Blackstar" siden.

Til gengæld har jeg gennemtrawlet hele hans diskografi fra ende til anden et par gange, og nu er jeg Bowie-mæt, men også fuld af beundring for mandens musik og generelle betydning - især som stilikon og identitetsudfordrer. Som musikskaber har jeg aldrig helt købt præmissen om, at han har stået fadder til 5-6 stilarter, for flere gange har han også haltet gumpetungt efter (her tænker jeg mest på balle-Bowie, drum and bass-Bowie og fjollede folksy-Bowie), men at han var en genial sangskriver, kan man ikke tage fra ham. Kig blot på hans output fra 1970-1980 (den rædderlige "Pin Ups" fraregnet)...wow!

For mig personligt har Bowie altid været der, men det var først i sluthalvfemserne, jeg for alvor dykkede ned i hans udgivelser og fik øjnene op for hvor vild han er. Dette skyldtes, at jeg kom til at dele en lejlighed med en mandsperson, som havde en ekstrem konservativ tilgang til musikken. For ham gav 3-5 artister og bands alt det, han havde brug, hvilket var komplet uforståeligt for et musikalsk nysgerrigt menneske som mig. Bowie var en af disse, og det var en kæmpe oplevelse at give sig i kast med alle de CD'er, der pludselig befandt sig i min umiddelbare nærhed.

Siden har han i perioder fyldt en hel del i mit liv, og jeg er ekstremt glad for, at jeg fik chancen for at se ham på en amfiscene i støvregn i Horsens denne sommeraften:
 

David Bowie Setlist Horsens Open Air, Horsens, Denmark 2002, Heathen Tour
 
 
Nå, traditionen her på siden er at hylde nyligt afdøde artister, som har en eller anden forbindelse til julemusikken, og her kan man ikke sige, at David Bowie har været nævneværdigt aktiv (heldigvis), men vi har da denne spøjse duet med Bing Crosby at fornøje os med, hvilket også validerer denne update. Nu skal Bowie have en pause, og når efteråret melder sig, er det vist på tide at voldspille "Blackstar" igen.
 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar