Ifølge mine kalkulationer fyldte denne blog 1 år i går, hvilket jeg valgte at fejre ved at køre en tur forbi GPS'en Genbrug i Nørrenutten på vej fra arbejde. Rygtet sagde, at de havde flere Bowie-plader til salg, men det viste sig at være en and (en stor møgbeskidt and). Væk var de i hvert fald. I stedet fik jeg gjort min samling af Simple Minds' postpunk- og new wave-udgivelser (1979-1984) komplet, tilføjet lidt til mit store pladeudsalg, og så fandt jeg den her lækre sag til ingen penge:
Rygtet siger, at Morrissey fyrede dem som opvarmningsband for The Smiths på deres "The Queen Is Dead"-tour, fordi de var alt for gode og overskyggede Moz og co. fuldstændigt. Det lyder sandsynligt nok, og pladen, som lyder som et mix af The Smiths og Bowie, er umiddelbart en sand lækkerbisken.
Nå. Som det også fremgår af mit seneste indlæg, går jeg for tiden og overvejer denne blogs fremtid, men jeg er nok nået frem til den konklusion, at gammelt julemusik er alt for vigtig en sag til bare at give op. En rigtig blog bliver det her sted dog aldrig. Dertil er engagementet og tiden for sparsom, hvilket også gjorde, at jeg i december aldrig fik gjort alle de ting, jeg havde sat mig for.
Jeg savner de dage, hvor min personlige blog var en naturlig forlængelse af mit fysiske jeg, min daglige kontakt til min omgangskreds og en alternativ vej ud i nye sociale sammenhænge og sammensætninger. Det lyder måske højtragende, men det synes jeg nu ikke.
Jeg blev grebet af blogging-fænomenet i de spæde 00'ere, da jeg så et indslag om det i "Raketfart" (tror jeg det var) og straks oprettede min egen blog. Den fik dog kun en kort levetid, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle stille op med den, men det tog fart igen, da jeg inspireret af venner fra studiet pludselig fik øjnene op for mediets relevans og muligheder.
Det var en sjov tid, og da det var på sit højeste, arbejdede mit hoved konstant på højtryk med at omsætte alle mine irl-oplevelser til blogindlæg, mens de fandt sted. Min lille blog med ganske få læsere gav mig venskaber og oplevelser, jeg ikke vil være foruden, og senere gennem Frekvens.dk (som by the looks of it er blevet hacket for nyligt) blev kontaktfladen udvidet, oplevelserne flere og nye verdener åbnet igennem koncerter, festivaler, DJ-gigs osv.
Hvad kan denne lille, uanseelige julemusikblog så bidrage med? Ingen anelse. Personligt har jeg ikke længere behov for at gøre mig bemærket, sætte spor eller etablere nye bekendtskaber, og hver eneste dag bliver jeg bombarderet med over 100 forskellige individers holdninger, udsagn, hilsner, smil, gab, nye frisurer osv. gennem mit arbejde, så jeg er socialt og kommunikativt mæt, når jeg kommer hjem.
Derfor vil denne blog aldrig blive opdateret dagligt, og derfor vil den aldrig få ret mange læsere. Den får dog lov til at bestå. Hvorfor? Fordi jeg ved, at du ikke kan leve uden at vide, hvad jeg synes om Barbra Streisands version af "Jingle Bells" (yikes!), hvordan Poul Reichhardts julealbum lyder, eller hvordan Else Maries irske kartoffelboller smager, og det skal du have tak for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar