Jørgen Ingmann: 1925-2015

Cocktails og hvidt tandsæt

For præcis en uge siden døde Jørgen Ingmann 89 år gammel foran computeren i sin lejlighed. De mange mindeord, der er fulgt i kølvandet på den kedelige begivenhed, har naturligvis centreret omkring "Dansevise" og "Apache" og derudover tegnet et interessant billede af en enspænder, hvis præstationsangst og sceneskræk kom i vejen for karrieren.

Ingen nævner dog juleudgivelsen  "Swinging Good Old Christmas" fra 1971, som d. 12. december sidste år fik æren af at figurere på min #24dage24juleplader-julekalender med ønsket om, at pladen skulle være soundtracket til det julecocktailsemiswingerparty, der lever i bedste velgående i mine fremtidsvisioner.

Turtleneck og hvidt tandsæt

Ingmann bliver over en bred kam omtalt som en af verdens bedste guitarister, og selvom jeg ikke er den rette til at bedømme validiteten af det udsagn, må jeg indrømme, at pladen ikke helt falder i min smag. Det er lidt som om, at guitarspillet drukner i halvfjerdsererotisk muzak frem for tyk julestemning, og sangvalgene, som er klumpet sammen i det ene medley efter det andet, er mildest talt aparte. Sådan noget kan lykkes, hvilket jeg har et perfekt eksempel på til december, men her er det bare underligt. En hurtig søgning på Discogs afslører da også, at dette album åbenbart er det eneste julerelaterede materiale fra Ingmanns hånd, og det er måske ikke så underligt. Enhver musiker kan have hånd og stemme med i julemusikken, men det kræver også hjerte, ja det gør så.  

Men, men, men albumcoveret kan ingen (INGEN!) sætte en finger på. Rød polo, hvidt tandsæt, julepynt og en lækker blød belysning. Who could ask for more? Bagsiden, som viser en sort/hvid (noget yngre?) Ingmann iklædt en smart turtleneck, owner også. Sådan vil vi huske ham.