Singleliv: Bror Kalle som julemand

Oktobers julesingle. Nu er der kun to måneder til juleaften

Tillykke til min ældste datter, som i dag fylder otte år. Og tillykke til alle andre, som i dag kan fejre, at der kun er to måneder til juleaften. Jeg købte denne single i håbet om, at det var en syret børneplade med en lille forceret historie, syngende rensdyr, nisser på crack og den slags, men ved nærmere inspektion afslører de absurd mange numre listet på coveret, at der i stedet er tale om endnu et eksempel på de her julepotpourrier, der findes så deprimerende mange af.


Bror Kalle (eller Bror Kalles Kapel) kender jeg ikke meget til, men han skulle efter sigende have omkring 50 LP'er og mellem 200 og 300 singler på bagen. Bror Kalles Kapels storhedstid var i 50'erne og 60'erne, hvor ensemblets gammeldags dansemusik (hopsa, polka osv.) gjorde lykke i såvel radioen som landets forsamlingshuse.


Man må derfor kunne slutte, at denne single fra 1959 rammer tidsånden ganske fint. Musikken på både side A og side B er et clusterfuck af vokalløse, lystige julemelodier, som afløser hinanden i et virvar af skizofrenisk trutten og klampen i klaveret.


Jeg er ikke imponeret. Ej heller over sangvalget, hvor begge sider uden hensynstagen til lytterens ve og vel veksler frejdigt mellem stille numre såsom "White Christmas", "Du kære gamle julemand" og "Skal vi klippe vore julehjerter sammen" for derefter at brage ud i "Nu er det jul igen", "Nissepolka", "Vi vil rokke og rulle i Nisseland" osv. Sjovt er det også, at Bror Kalle og Co. i lighed med Bundgaard og Golden Girls åbenbart også mener, at "Far, jeg kan ikke få hul på kokosnødden" er en julesang, så det er nok bare mig, der har lidt svært ved at se forbindelsen.


Nok om denne plade. To måneder til juleaften. Få fingeren ud!