Fredag returnerede jeg fra en fantastisk studietur til Malta med en eksemplarisk klasse. 28 grader i oktober, masser af kultur og historie og en ordentlig omgang temperament og craziness gør, at jeg bestemt ikke er færdig med den ø, om det så bliver endnu en studietur eller privat.
 |
| De gamle skilte i Valletta er så fede - også i Triq San Gwann |
Hjemmefra havde jeg udset mig et par lokationer, som jeg ville besøge, når der var et afbræk i et ellers ret pakket program. Én af disse var Anthony d'Amato i Triq San Gwann (St John Street), som udover at være den eneste pladebutik på Malta også er en af verdens ældste (1885).
 |
| You say d'Amato - I say d'Amato... |
Om det er monopolet, inflationen eller noget helt tredje, der gør det, ved jeg ikke, men de brugte vinyler i butikken var helt afsindigt overpriced (€10 for James Last eksempelvis), og da udvalget samtidigt var ringe, gik jeg tomhændet fra butikken.
Så er det jo heldigt, at en pludselig indskydelse i sidste uge fik mig til at dreje forbi Blå Kors i Nørresundby på vej hjem fra arbejde, og hvad fandt jeg blandt deres ellers så pauvre udvalg? Disse:
Blandt andet The The, Happy Mondays, Electronic og New Order til 15 kr. stykket, hvilket jo er ganske vanvittigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar