fredag den 29. maj 2015

Detours: Højbjerg og Brabrand

Snart nærmer sig tiden, hvor jeg kan fejre mit 15 års jubilæum som århusianer. Igennem årene har vi boet i Egå, Nørreport, Brabrand og nu Hasselager, og selvom savnet til midtbyen af og til melder sig, er tilværelsen her i den sydlige del af Århus absolut ikke at kimse ad. Skov, strand og midtbyen er ikke mere end 10-15 minutter væk, Odder og Skanderborg kan nås i løbet af en ganske kort køretur, og mange århusianske bydele og forstæder tilgås nemt, hvis man vælger en lille omvej frem for de større indfaldsveje.
 
Det sidste bliver engang imellem udnyttet, når der skal handles ind. Står man i Rema 1000 i Tranbjerg eller Kvickly i Viby, kan man nærmest høre vinylpladerne i Kræmmerland Syd kalde på en, og en sådan fristelse faldt jeg for forleden og fik bl.a. disse plader med hjem:
"That Summer"-soundtrack (Elvis Costello, Ramones, The Undertones, Ian Dury osv.) fra 1979 på gul vinyl, dobbeltalbum med julemandens yndlingssange (som sjovt nok også er nogle af mine favoritter) og så lidt mere Birgitte Grimstad til samlingen (som skal sælges på et tidspunkt). Alt sammen til ca. 30 kroner.
 
Dagen før kørte jeg "den pæne tur" til Århus, som bl.a. går igennem smuk natur, forbi Brabrandsøen og over Gl. Brabrand, og så vil det næsten være dumt ikke at stoppe ved Kirkens Korshærs store butik i netop Brabrand. Her fylder møbler og glas mest, men bogafdelingen er bestemt også et besøg værd. Vinylmæssigt plejer der ikke at være meget at komme efter, men man har lov til at være heldig:  
 
Jeg er især begejstret for det perfekte eksemplar af "Madsens Septiktanker" fra 1986, som faktisk er ret eftertragtet, men som jeg nok ikke kommer til at skille mig af med. Nøglen til et godt liv er at have muligheden for at lytte til "Terylene Bukser" på vinyl hver eneste dag.   

søndag den 17. maj 2015

Århus Klunserne i Lading

Syng for Herren eller brænd i helvede!!!
Som nævnt i går brugte jeg min fridag på at besøge et par af mine yndlingssteder, når det gælder secondhand og genbrug: Brugtvareterminalen og Århus Klunserne.
 
Klunserne holder til i nogle gamle staldbygninger i Lading, og bortset fra et enkelt rum er alt kaos og rod, men det er nu hyggeligt at gå og rode de mange kasser og hylder igennem, hvis man har tiden til det. De få prissatte varer er rimelige (lidt under almindelige "kræmmerpriser"), mens der i den grad er mulighed for at gøre sig nogle fantastiske handler i rodebunkerne, hvor jeg bl.a. har fået glasvarer fra de helt store glasværker smidt i nakken.
 
Bygningerne er ikke opvarmede, hvilket gør, at stedet ikke kan anbefales om vinteren, med mindre man er godt klædt på eller tænder seksuelt på forfrysninger i udsatte kropsdele. Kulden er naturligvis heller ikke god for alle deres plader, så man skal se sig godt for, før man hiver en LP med hjem.
 
Det værste ved at kigge efter plader sådan et sted er, at de ikke er kategoriserede, og når der kommer nye ind, bliver de bare placeret, hvor der er plads. Det gør, at man skal rode kasse efter kasse igennem, hvis man er på udkig efter guldet, men til en pris af en tier stykket kan man godt gøre sig den ulejlighed engang imellem.
 
Hvilket jeg gjorde i går, og det resulterede i to LP'er med Birgitte Grimstad, som jeg har set gå for over hundrede kroner, en bootleg med et Prince-megamix og tre juleskiver, hvoraf den ene var Bing Crosbys klassiker "White Christmas" og de to andre mere end selvskrevne til dette års #24dage24juleplader-julekalender. Derudover røg der også to flotte porcelænsvaser til en femmer stykket med hjem. 

lørdag den 16. maj 2015

En tur under bordet

Folk, der kender mig, ved, at jeg blindt følger modepolitiets anvisninger. Det gør selvfølgelig, at jeg er en rollemodel og inspiration for de mennesker, jeg omgiver mig med, men der følger desværre også visse ulemper med.

Som eksempelvis besværet med at bestige en cykel i stramme jeans...eller revnet buksebag midt i en lektion, fordi man lige skulle skræve over en bunke ledninger:
Det kan også være temmelig ubehageligt at sidde på hug og eksempelvis rode i en kasse med vinylplader, hvilket har gjort, at jeg aldrig har kigget i de mange kasser under bordene med LP'er i Brugtvareterminalen. I disse lowcut-tider er chancen for at vise bar røv til de andre kunder simpelthen for stor, og på trods af at være indehaver af en ganske præsentabel bagdel er det ikke noget, jeg ønsker at udsætte mine medskabninger for.

Lige indtil i går, hvor jeg bed al skam i mig og kravlede ind under bordene, og her fandt jeg bl.a. disse to med Simple Minds til meget billige penge:
 
Sådan noget gør mig glad, da det tidligere på året gik op for mig, at deres udgivelser fra 1979 til 1984 er pissegode. Jeg ejer nu "Real to Real Cacophony" (1979), "New Gold Dream (81/82/83/84)" (1982), "Sparkle in the Rain" (1984) og opsamlingen "Celebration" (1982) fra den periode, og uanset om det er rendyrket postpunk, new wave eller something in between er det virkelig god musik. Herefter går der stadionrock i den, og så står jeg af.
 
Jeg så ikke skyggen af julemusik under bordet, men det er cool nok, da jeg tidligere på dagen var et smut forbi Århus Klunserne i Lading, og her fik jeg i den grad min lyst stillet.


søndag den 10. maj 2015

Min last, part II

Det er sket igen - denne gang på QXL.

Midt imellem en masse uinteressante plader i et uhørt prisleje aner man på et sløret fotografi pludselig "Christmas with Kamahl" + den der oppe i højre hjørne (lige over Rod Stewart i frækt, rødt lædertøj), hvis navn jeg på stående fod har glemt.

Jeg byder naturligvis ikke på en samling med 151 plader bare for at få fingrene i to juleplader, men det kribler da en smule i fingrene, må jeg indrømme.

Det dulmer dog lidt, at jeg i weekenden fik en stak juleplader foræret, hvoraf en af dem havde et cover med dette billede af nogle friske unge kirkedrenge/Hitler Jugend, som synger julen ind. Efter at have taget billedet brugte jeg ti lystige minutter på at zoome helt ind på deres creepy, renskurede ansigter, men du kan desværre ikke gøre det samme, da opløsningen blev noget forringet på rejsen fra min telefon til min computer.

lørdag den 2. maj 2015

Min last

Når jeg er ude og lede efter plader, er det sjældent med julemusik for øje, men det ender næsten altid med, at der ryger noget julerelateret musik med hjem alligevel. 

Jeg ved ikke, hvad det helt præcist skyldes, men en del af forklaringen er i hvert fald, at der er noget helt exceptionelt dragende over et julecover, som jeg ikke finder på LP'er i andre genrer. Indholdet har selvfølgelig også noget at sige, og her er devisen: jo mere åndssvagt, det er, des bedre.

Jeg er medlem af et par vinylgrupper på Facebook, hvor jeg af og til har handlet (også julemusik), men jeg bruger dem dog mest til at tjekke priser og snage i fremmede folks pladesamlinger. Det kan desværre også være farligt. Som her forleden, hvor jeg sad og bladrede igennem billeder af en stor bunke plader, som blev solgt samlet, men som ikke helt gav mig lyst til at afgive et bud...indtil jeg stødte på denne mærkelige skabning...   

Game changer: Keld (og Annette?) og en catchy titel