mandag den 25. juli 2016

Singleliv: Importørens juleplade nr. 1...nej 2

Julis julesingle. Nu er der kun fem måneder til juleaften.
En katastrofe er indtruffet. Jeg troede, jeg lige havde nok julesingler til at gennemføre endnu en omgang "Singleliv" i år, men det viser sig nu, at jeg har været alt for lemfældig i mine indkøb af julemusik. Forklaring følger, men nu skal jeg altså i "til salg"-skabet på kontoret og lede efter en ekstra julesingle, hvis vi skal nå i mål i år.
 
Her er forklaringen:
 
På skærmen til venstre kan du nyde coveret af "Importørens juleplade" featuring ingen ringere end operasangerinde ved Det Kongelige Teater Kirsten Hermansen og operasanger ved selvsamme institution Poul Bundgaard, men vi må lade det blive ved coveret desværre. Sagen er nemlig den, at jeg i ungdommelig kådhed engang i tidernes morgen kom til at købe denne single uden at inspicere indholdet først, og nu står vi så tilbage med coveret til "Importørens juleplade" indeholdende den inferiøre skive "Importørens juleplade nr. 2" med julesange sunget af Hannah Bjarnhof og Hans Kurt (screw you, Hans Kurt!)
 
Den single (i originalt cover) er jeg nu også besiddelse af, så julis udgave af "Singleliv" må i mangel af bedre blive den. Har du lyst til at høre "Importørens juleplade 1" og danne din egen mening om musikken, kan jeg trøste dig med, at den (plus "Importørens juleplade 2" og "Importørens juleplade 3" findes i stort set samtlige genbrugsbutikker, du kommer forbi. Serien  er med andre ord julemusikkens svar på Hanne Boels "Black Wolf".

Julis rigtige julesingle.

Nå, månedens julesingle, som jeg lige nu sidder og lytter til på en lummer julimandag, er i stedet "Importørens juleplade nr. 2".

Jeg er en dag for sent på den, idet i går var for sjov til at beskæftige sig med julemusik, og nu har jeg forhåbentlig lige en halv time til at få skrevet et par ord om musikken, mens yngstedatteren tager sig en velfortjent lur. Det skal lige nævnes, at jeg er halvdøv pga. en prop i øret efter en svømmetur i går eftermiddags, men det kan sagtens vise sig at være en fordel.

"Importørens juleplade nr. 2" lægger ud med Hans Kurt, som ganske pompøst (ikke ulig en af #24dage24julepladers hadeobjekter Poul Bundgaard) gaber sig igennem "Julen har englelyd". Det smørlækre Disneykor, der nynner med i baggrunden, hjælper dog på lytteoplevelsen. Dernæst præsenterer Bjarnhof os for en run-of-the-mill-version af "Dejlig er den himmel blå", og sidste nummer på side A er singlens bedste nummer; en instrumentalversion af "Kimer i klokker" med fuld gas på kirkeklokker, strygere og glockenspiel. Rendyrket julelyd, som nok skal vække glæde i december.

Hvor side A kun består af salmer, får vi mere gang i den på B-siden, som efter en ganske habil udgave af "Julen har bragt velsignet bud" (Hans Kurt) skruer tempoet op med en all-time favorit, "Sikken voldsom trængsel og alarm" (dog undlader man også her at inkludere de gode vers), og den skrækkelige "Nu er det jul igen" - begge sunget af Hannah Bjarnhoff. Jeg er ikke imponeret, og jeg havde egentlig glædet mig til at lytte til Hermansen og Bundgaard, men - ok - sådan skulle det ikke være, og singlen reddes da lidt i land til sidst, hvor en myndig manderøst bekendtgør: "Importøren ønsker dem en glædelig jul". Sådan noget elsker jeg, og alt i alt lander vi nok på en lunken treer ud af seks stjerner.

Hvem eller hvad "Importøren" var, ved jeg ikke, men de to covers synes at afsløre, at der er tale om et varehus af en slags. I vinduet ses i hvert fald både cykler, hvidevarer og fancy halvtredserlamper. Jeg har selvfølgelig googlet det, men hvis det ikke er iblandt de første ti forslag, findes svaret ikke.

Fortsat god sommer. Jeg beklager manglen på morsomheder.  

søndag den 24. juli 2016

Ingen anmeldelse i dag

Da jeg har alt for travlt med at have det fedt, kommer der ingen anmeldelse af en julesingle i dag. Måske i morgen, når jeg er færdig med at have det fedt.

onsdag den 13. juli 2016

En uforbeholden undskyldning til Brugsen

Jeg ved ikke, hvorfor det kommer som en overraskelse for mig, for selvfølgelig er SuperBrugsen i Hørning leveringsdygtig i SunLolly med smag af karamel og mynte - og det på trods af at isen tilsyneladende ikke produceres længere. Jeg bøjer mig i støvet for den Brugs, som er en fremragende en af slagsen med et ekstremt bredt varesortiment og masser af gode tilbud. Jeg digger.
Punk-faktoren i vores fryser er igen steget betragteligt
Nu sidder jeg så tilbage med følelsen af, at jeg skylder Brugsen en undskyldning. Den tiende december sidste år dømte jeg nemlig Brugsen som taber af den store julepladedyst 2015, hvilket jeg nu må erkende, er en kæmpe fejl. Selvfølgelig når Favør-pladen ikke Brugsens output til sokkeholderne, og i virkeligheden er der noget ganske charmerende over det DIY-udtryk, vi præsenteres for på bagsiden af pladecoveret. Favør har sgu aldrig udgivet god julemusik, og de ville aldrig (såfremt de stadig drev forretning) opkøbe og sælge ud af restlageret af lækker, lækker sommeris.
 
Undskyld Brugsen.   

tirsdag den 12. juli 2016

Gavekort og dansktopsbeef

Det kan måske undre, at jeg havde held til at lokke en alt for teenage-agtig og ferieramt snart niårig med på pladejagt i Loppehuset, men det skyldes primært, at jeg endelig fik indløst et af de sidste ubrugte "gavekord", jeg modtog som gave til min fødselsdag for halvandet år siden.
Et udvalg af de gavekort, jeg fik til min 37-års fødselsdag
Sidste indløsningsdato var vist nok overskredet med et par måneder, men hun forbarmede sig over mig, og nu håber jeg så bare, at hun også vil indvillige i at vaske bilen snart (og helst inden vores rejse til Tyskland).
 
Det er altid hyggeligt at have hende med på sådanne genbrugsture (især efter hun har fralagt sig passionen for lyserødt, blomsterudsmykket porcelæn), og denne gang gik hun hardcore efter juleudgivelser, men der var ikke lige nogen, der faldt i faderens smag (ikke underlige nok).
 
Det tætteste, vi kom på et juleindkøb, var en signeret skive med salige Jodle Birge med titlen "Du kære gamle julemand". Desværre havde anti-jodle-fans skamferet den ved at påtegne røde dæmonøjne på den gamle tarmrensers ansigt - eller også var det Birge selv i et forsøg på at indynde sig hos den letpåvirkelige, pladekøbende, autografsjagende fan ("Rigtige Venner, jo jo, men jeg er i virkeligheden en djævelsk karl, Grethe...mys mys.")
 
Sært nok er jeg ikke i stand til at finde et billede af coveret, men i min søgen faldt jeg over en anden af Jodle Birges juleudgivelser:
"Hvide vinter juletid" - det ligger godt i munden
Man må antage, at titlen "Hvide vinter juletid" er en fordanskning af julebaskeren "Winter Wonderland", og her bliver det for alvor interessant. Har man set DR K's udsendelser om dansktoppens historie, vil man vide, at beefen mellem 2Pac og Biggie er det rene vand sammenlignet med rivaliseringen mellem Keld Heicks sjællandske dansktopsmafia og de jyske kassettebåndskunstnere. Set i det lys er titlen på Jodle Birges plade intet mindre end en stor fuckfinger til Keld og Hilda Heick, som har høstet masser af julehæder med deres version af "Vinterhvidt Vidunderland". Birges modtræk mod Heick, Danmarks Radio og resten af Københavnerklikens forsøg på at holde de hæderlige jyder væk fra æteren er ærefrygtindgydende og særdeles effektiv. Fra i dag er den officielle oversættelse af "Winter Wonderland" "Hvide vinter juletid". Husk det!
Dansktoppens Cosa Nostra

mandag den 11. juli 2016

Loppehuset i Højbjerg

Det kan ikke undre, at tosserne i Kræmmerland Syd har lukket butikken. Kundepleje var mildest talt ikke deres stærke side, og når man konsekvent vælger at fokusere på plastikpartivarer og deslige i håbet om at skabe en århusiansk pendant til Hjallerup Marked eller Låsby Svendsens foretagender, er man dømt til at mislykkes. Det var virkeligt et specielt sted, som du nu ikke længere har muligheden for at opleve.
 
Som tidligere nævnt er lokalerne dog fede nok og ganske velegnede til markeder, udstillinger, erotikmesser og den slags, så da jeg hørte om Loppehuset og så adressen, tænkte jeg, at det var dejligt, at man har genåbnet den gamle industribygning under andre rammer og med et andet koncept.
 
Nu kan foreninger leje sig ind og afholde loppemarkeder på udvalgte datoer, og af samme årsag har jeg ikke overvejet at aflægge stedet et visit, da chancen for at gøre de store vinylfund nok er minimale, når den lokale ornitologklub sælger ragelse...men jeg var der i går...og jeg tog grueligt fejl...big time.
 
Det viste sig, at Loppehuset slet ikke ligger i det gamle Kræmmerland Syds bygning, men i nogle endnu større bygninger lidt længere nede af vejen. Og her viste det sig også hurtigt, at det er et godt sted for pladejagt, for da ældstedatteren og undertegnede ankom en halv time efter åbningstid, mødte vi den ene ældre herre efter den anden med favnene fulde af samleobjekter, klassikere og (værst af alt) en masse indie- og rockudgivelser, som jeg godt kunne tænke mig at få fingrene i.
 
Mens snakken gik lystigt om den i øvrigt tragikomiske Facebook-gruppe "Spinning Vinyl" ("vinyl" udtalt som man siger "vinyl" på jysk) og "Den har jeg godt nok, men man kan da altid bruge to eksemplarer af den her The Smiths...HAHR HAHR HAHR...", bevægede jeg mig desillusioneret og med mord i øjnene over mod de svært bevogtede kasser for at bladre dem igennem. Her var jeg trods alt en smule heldig og fandt lidt Killing Joke og U2 samt et par The The- og The Cure-singler...og så den her:
Claus Hjort approves:
Nå. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at føle mig en smule slukøret, men bedst som jeg stod og bladrede i den sidste kasse (og datteren forståeligt nok var ved at blive utålmodig), spottede jeg ud af øjenkrogen, at en særdeles grådig herre var ved at kigge de 40-60 plader, han havde raget til sig, igennem, og da han betalte og gik, fes jeg over for at se, om han havde stillet noget tilbage og fandt bl.a. disse to:
Cocteau Twins og The Jesus and Mary Chain (i flot stand og til en tier stykket) er lutter skotsk goodness, så det reddede da min dag en smule, men næste gang, der er loppemarked i Loppehuset en søndag klokken 12, springer jeg nok omklædningsrumsøllen over og kører direkte derover efter fodboldtræning. Lesson learned.