Hvad har disse to prægtige plader fra min julesamling tilfælles?
Liller Juleaften, åh hvor er du søøøøøød...
Et bittersødt minde fra et nu affolket fiskerleje i udkantsdanmark
Hugo Rasmussen spiller bas på dem begge, og da vi mistede ham for lidt under en måned siden, er det vist kun passende med et shoutout her på siden. Jeg er ikke Rasmussen-ekspert, men via TV og på plade har han alligevel fyldt en vis del under min opvækst, og mit første minde af den langskæggede bassist (en TV-optræden med Trille) står stadigvæk skarpt i erindringen.
Oh well, bedre biografier og mindeord findes andre steder på nettet, så lad os i stedet få vores søndagschiller på med Bjarne Lillers jazzede version af det ubearbejdede barndomstrauma "Jeg så julemanden kysse mor" i form af denne hysterisk ringe videokollage (begået af ægteparret Trine og Henning Lund).
Septembers julesingle. Nu er der kun tre måneder til juleaften
Vi er gået mod koldere tider, og den første længsel efter stearinlys, konfekt og julemusik er måske begyndt at melde sig. Fear not. Inden længe bugner butikkerne af juleslik, julekager og julekalendere, så lad ikke den snigende efterårsdepression få taget i dig. Gode tider venter forude, og jeg vil i dag lade den mere festlige julemusik tvinge et smil på mine læber...
....
Nej...åååh...arrrggghhhh...
....
Det er jo komplet umuligt, når månedens julesingle er Goombay Dance Band med "Christmas at Sea"/"Ave Maria No Moro", for sjældent har jeg hørt sådan en omgang uudholdeligt talentløst skrammel. Øv.
Temaet er umiddelbart jul til søs, men at dømme efter coveret er Oliver Bendt og co. på ingen måde søvante. Faktisk vil jeg vove den påstand, at de ikke ville klare én dag til havs i den mundering. Sømændene ville straks lade dem kølhale, gå planken ud eller falde fra råen for at være så gennemført usmageligt klædte og for at synge sådanne sølle sømandssange.
Ifølge den ekstremt tacky radiokommunikation i begyndelsen af "Christmas at Sea" befinder vi os på det gode skib M.S. San Doria, hvor udsigten til en hyggelig hvid jul derhjemme er ganske sort:
"Christmas at sea - far away from home.
No families and no heavenly snow.
Christmas at sea - visions of home
Sailing tonight all alone."
For lytteren er udsigten til at spendere resten af aftenen med hovedet i brækspanden til gengæld meget tæt på, for magen til smagløs Boney M-kopi-disco skal man godt nok lede længe efter. B-siden er en gammel traver, som er blevet fortolket af alle fra Andrea Bocelli til Scorpions, og du kan "nyde" den her i Goombay Dance Bands "live"-version af nummeret optaget i forbindelse med et af disse underholdningsprogrammer, som kun kan produceres i Tyskland.
På en af de der vildt ringe sommerdage, vi havde i sommerferien, fik jeg økuller, var irriterende og blev sendt ud af huset med formaning om at vende tilbage i bedre humør. Jeg drog mod Odder for at besøge Loppetorvet igen. Jeg har tidligere begrædt deres håndtering af deres vinylplader, men nu var der ryddet op og hylderne repareret...men af en eller anden sindssyg grund opbevarer man nu pladerne således:
Jeg fik en hyggelig snak og en kop kaffe med stedets ejer (som i parentes bemærket også tilbød mig at købe en flot gammel hestekaret til 10.000 kr), men han kunne ikke helt give en brugbar forklaring. I stedet valgte jeg at bruge et par timer på at redde en ordentlig stak interessante plader, men føler du trang til at gøre det samme for James Lasts samlede opus eller tyske opsamlingsplader ad libitum, skal du nok agere hurtigt, inden de giver efter for fugt, kulde og ikke mindst pres. Sandie og hendes legeonkel Jack er der i øvrigt også stadigvæk, hvis det kunne friste.
Midt imellem alle elendighederne fandt jeg pludselig denne julekalenderplade med Sten Bramsen:
Jeg følte mig straks tiltrukket af det specielle cover, som virker særdeles uorganiseret, uovervejet og glædesløst, og da teksten lover både en rigtig julekalender med låger samt fortællingen om Alfred Måge og Fisker-Morten, var jeg solgt på stedet. Jeg åbnede op for pladens centerfold og fandt en flot julekalender med langt de fleste låger intakte:
Derpå skyndte jeg mig at fiske LP'en ud for at tjekke den for ridser, og hvad finder jeg?....
En opsamlingsplade med røvsyge Beatles, verdenshistoriens mest overvurderede band. Jeg har sjældent været så skuffet og harm. At dømme ud fra de to afrevne låger på kalenderen troede jeg lige, jeg skulle hjem og gyse over mågens tilsyneladende olietilsølede skæbne, som ender noget så tragisk, da Fisker-Morten føler sig presset til medlidenhedsdrab, men jeg blev klogere, gjorde jeg.
Nå. I disse moderne tider tager en spontan Google-søgning på "Sten Bramsen" os selvfølgelig lige til historien, men nu kan det være lige meget. Jeg vil skide på den åndssvage måge og hans fiskerven.
Jeg havde ikke de store forventninger til denne blog, da jeg søsatte projektet i marts, men jeg havde nu regnet med lidt flere opdateringer pr. måned, end tilfældet er. Hvis en blog skal læses og fastholde læseren kræver det daglige opdateringer, et klart fokus, en personlig stil, humor og den slags.
Det gider jeg ikke.
Jeg gider til gengæld godt svare på, om jeg fik nogle julelækkerier med hjem fra sommerens ferie i Sverige. Vi lader disse billeder tale for sig selv:
Parret øverst er et ømt kristent par ved navn Mia Marianne og Per Filip. Jeg blev ved med at støde på deres udgivelser, når jeg trawlede de svenske loppisars vinylafdelinger - den ene mere forfærdelig og tacky end den anden - så de to juleplader, jeg faldt over, kom selvfølgelig med hjem. Ellers er der ikke meget at berette fra det svenske LP-marked. Det var ren lort. Faktisk helt vildt meget lort.
Men så er det jo heldigt, at Sverige har andet at byde på.
Det er ikke til at forstå, at min skønne yngstedatter Marie fylder et år i dag. Det er heller ikke til at forstå, at julepladesamlingen nu består af:
105 LP'er
6 EP'er
12 singler
En dag i sommerferien forsøgte jeg lige at få et overblik over uhyrlighederne, og der er i hvert fald over 30 uomgængelige must-listens, så det bliver en ubarmhjertig opgave at sortere fra bunken og finde frem til de 24 juleplader i årets julekalender.
