Singleliv: Kid Creole and the Coconuts

Junis julesingle. Nu er der kun seks måneder til juleaften

Jeg har vist nævnt det før, men der findes stort set ikke noget værre end julesange sølet til i sol, sand og sommer.

Men når nu det er blevet populært at fejre begivenheder som Christmas in July og Half Christmas, er det måske meget passende, at der findes julemusik udsat for steel drums, hula-hula-piger osv., hvis man insisterer på at fejre jul i sommermånederne. 

 

Jeg forstår det nu ikke, men alligevel kunne jeg ikke stå for denne bizarre maxi-single, da jeg faldt over den i Brugtvareterminalen i foråret, og da det i dag er Half Christmas (6 måneder til juleaften - i hvert fald i Danmark), er det på sin plads, at det er denne skive, der får lov til at sparke årets udgave af "Singleliv" i gang.

"Singleliv" er (hvis du skulle have glemt det) min nystartede tradition, hvor jeg hver måned d. 24. tæller ned til den nært forestående højtid ved at anmelde en rædderlig julesingle, og i denne måned tilfalder æren altså Kid Creole and the Coconuts' "Christmas in B'Dilli Bay". 

 

Velkommen til.

 

Lad os starte med coveret, som ligger der på en af vores solsenge ude i haven og slænger sig. Jeg er vild med det. Jeg ved faktisk ikke meget om Kid Creole, og jeg er for doven til at læse op på ham, men lad os bare antage, at han er den flotte fyr med fiskestangen i forgrunden. Se, hvordan han ligger der og nyder tilværelsen i selskab med sin homie, der har gang i en særegen halv-Brian-Laudrup-mod-Brasilien-i-1998-halv-Watusi-positur, og to juletøjsklædte drillepinde, der tydeligvis har planer om at ødelægge den gode stemning ved inden for de næste par sekunder at fyre et par snebolde i nakken på Kid.

Jeg kender absolut intet til B'Dilly Bay, men det er åbenbart et sted, hvor den falske sne uden sans for sæsonernes skiften daler stille ned over krabber, pingviner, palmetræer, kaktusser, snemænd, juletræer og Calypso-Gangstere. Her gad man da godt ligge og halvfrysende sippe til en vammelsød Piña Colada, alt imens caribiske toner strømmer ud af de højtalere, der med garanti er installeret et sted i palmerne, og pingviner tilbyder fodmassage og andre ydelser for et passende beløb. Jeg booker sommerferien med det samme!  

 

Nå, men musikken siger du? Den er ikke noget værd. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg helt skal karakterisere den. Det er bare caribisk kedsommelig popmuzak, og julerelationen er mere end svær at få øje på. "Christmas on Riverside Drive" i en remixet version kommer nærmest ("There's nothing as sublime as Christmas on Riverside Drive"), mens "Dear Addy" (remix), "No Fish Today" og "Yolanda" (remix) bare er fyld.

Og det er egentlig meget heldigt, for så slipper jeg både for at lytte og skrive mere, og jeg kan i stedet koncentrere mig om at fejre, at min sommerferie netop er begyndt. Huzzah!

Solbeskinnede sommersange

Tillad mig igen i år at gøre opmærksom på min sommerplaylist "T-Shirt Weather Songs (the Songs of Summer)" på Spotify, som indeholder alle de store sommerhits, personlig sommernostalgi og så meget jangle pop, marimba, svævende vokaler, tyk synth og bølgebrus, at du faktisk ikke behøver andet for at bringe dig i hedt sommerhumør (det skulle da lige være denne is - fuck jer, Sun Lolly!)

 

Den samlede spilletid er i skrivende stund på 25 timer og 50 minutter, hvilket gør den perfekt til en lang dag og nat med alt fra morgendrinks til...flere morgendrinks et døgn senere.

 

Jeg må indrømme, at det er som om flowet mister en smule momentum midt i listen, men jeg har inspiceret skaderne og konstateret, at ingen sange kan undværes. Dog har jeg forsøgt at reparere og kitte lidt ved at lade hver tiende sang være en hiphop-banger. Jow, at lave playlists og mixtapes er en alvorlig sag.

En tur i Helved

Eksamenstid er en travl tid, men også en kæmpe fest. Jeg elsker at komme rundt i landet og jonglere med unge menneskers skæbner, og da jeg også er pengegrisk, har jeg sågar igen i år meldt mig som skriftlig censor, så det er drønsvært at finde tid til at skrive om frække damer i firsermakeup og lædernederdele, der har udgivet juleplader. Oh well, det må vente til december.

I år var jeg desuden så heldig at blive kaldt ind til en akut censortjans i Sønderborg, hvilket udover et par skønne dage ved det grønne bord og en tur over grænsen efter luksusgin og pølser gav mig mulighed for at besøge et par af egnens genbrugsbutikker.

Jeg havde lavet lidt research hjemmefra, men de par stykker, der blev anbefalet varmt, viste sig at være ren lort. Især var der en enkelt butik, hvor man af uransagelige grunde havde valgt at tape deres LP-covers til, så man ikke kunne få selve pladen ud og inspicere den for ridser og klatter. Da jeg efter et øjebliks forundring bad om lov til at bryde forseglingen, fik jeg modstræbende stukket en saks i hånden med ordene: "Ja, så må jeg jo bruge tid på at sætte nyt tape på, når du er færdig med at kigge". Dejlig dame. 

Alle veje fører til Helved

Herefter tog jeg turen til Helved, hvor jeg på den navnkundige adresse "Helved 11" fandt denne fine butik, hvor jeg godt nok ikke gjorde de store fund, men man kunne fornemme på stemningen og lugten (og de uforståelige sønderjyske frivillige), at her kunne man godt være heldig at falde over fede ting en anden god gang. Sådan noget kan en kender mærke.

Da jeg kom hjem, postede jeg ovenstående billede på instagram og skrev denne lille onkelvittige tekst som akkompagnement:

Det følgende døgn mistede jeg et bemærkelsesværdigt større antal følgere, heriblandt en del tidligere elever, som er involveret i Pinsekirken og andet morads, hvilket overraskede mig en smule. Jeg havde trods alt forventet mig mindre bornerthed fra deres side.

Især efter en time, hvor det endnu engang var lykkedes mig at kreere et verbalt Sodoma og Gomorra i lokalet, og en af dem stirrede mig direkte i øjnene og bekendtgjorde: "Vi beder for dig, Anders".

Nå, jeg må jo bare konstatere, at der åbenbart er grænser for næstekærligheden blandt de skinhellige.