Singleliv: Kid Creole and the Coconuts

Junis julesingle. Nu er der kun seks måneder til juleaften

Jeg har vist nævnt det før, men der findes stort set ikke noget værre end julesange sølet til i sol, sand og sommer.

Men når nu det er blevet populært at fejre begivenheder som Christmas in July og Half Christmas, er det måske meget passende, at der findes julemusik udsat for steel drums, hula-hula-piger osv., hvis man insisterer på at fejre jul i sommermånederne. 

 

Jeg forstår det nu ikke, men alligevel kunne jeg ikke stå for denne bizarre maxi-single, da jeg faldt over den i Brugtvareterminalen i foråret, og da det i dag er Half Christmas (6 måneder til juleaften - i hvert fald i Danmark), er det på sin plads, at det er denne skive, der får lov til at sparke årets udgave af "Singleliv" i gang.

"Singleliv" er (hvis du skulle have glemt det) min nystartede tradition, hvor jeg hver måned d. 24. tæller ned til den nært forestående højtid ved at anmelde en rædderlig julesingle, og i denne måned tilfalder æren altså Kid Creole and the Coconuts' "Christmas in B'Dilli Bay". 

 

Velkommen til.

 

Lad os starte med coveret, som ligger der på en af vores solsenge ude i haven og slænger sig. Jeg er vild med det. Jeg ved faktisk ikke meget om Kid Creole, og jeg er for doven til at læse op på ham, men lad os bare antage, at han er den flotte fyr med fiskestangen i forgrunden. Se, hvordan han ligger der og nyder tilværelsen i selskab med sin homie, der har gang i en særegen halv-Brian-Laudrup-mod-Brasilien-i-1998-halv-Watusi-positur, og to juletøjsklædte drillepinde, der tydeligvis har planer om at ødelægge den gode stemning ved inden for de næste par sekunder at fyre et par snebolde i nakken på Kid.

Jeg kender absolut intet til B'Dilly Bay, men det er åbenbart et sted, hvor den falske sne uden sans for sæsonernes skiften daler stille ned over krabber, pingviner, palmetræer, kaktusser, snemænd, juletræer og Calypso-Gangstere. Her gad man da godt ligge og halvfrysende sippe til en vammelsød Piña Colada, alt imens caribiske toner strømmer ud af de højtalere, der med garanti er installeret et sted i palmerne, og pingviner tilbyder fodmassage og andre ydelser for et passende beløb. Jeg booker sommerferien med det samme!  

 

Nå, men musikken siger du? Den er ikke noget værd. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg helt skal karakterisere den. Det er bare caribisk kedsommelig popmuzak, og julerelationen er mere end svær at få øje på. "Christmas on Riverside Drive" i en remixet version kommer nærmest ("There's nothing as sublime as Christmas on Riverside Drive"), mens "Dear Addy" (remix), "No Fish Today" og "Yolanda" (remix) bare er fyld.

Og det er egentlig meget heldigt, for så slipper jeg både for at lytte og skrive mere, og jeg kan i stedet koncentrere mig om at fejre, at min sommerferie netop er begyndt. Huzzah!