onsdag den 8. juni 2016

En tur i Helved

Eksamenstid er en travl tid, men også en kæmpe fest. Jeg elsker at komme rundt i landet og jonglere med unge menneskers skæbner, og da jeg også er pengegrisk, har jeg sågar igen i år meldt mig som skriftlig censor, så det er drønsvært at finde tid til at skrive om frække damer i firsermakeup og lædernederdele, der har udgivet juleplader. Oh well, det må vente til december.

I år var jeg desuden så heldig at blive kaldt ind til en akut censortjans i Sønderborg, hvilket udover et par skønne dage ved det grønne bord og en tur over grænsen efter luksusgin og pølser gav mig mulighed for at besøge et par af egnens genbrugsbutikker.

Jeg havde lavet lidt research hjemmefra, men de par stykker, der blev anbefalet varmt, viste sig at være ren lort. Især var der en enkelt butik, hvor man af uransagelige grunde havde valgt at tape deres LP-covers til, så man ikke kunne få selve pladen ud og inspicere den for ridser og klatter. Da jeg efter et øjebliks forundring bad om lov til at bryde forseglingen, fik jeg modstræbende stukket en saks i hånden med ordene: "Ja, så må jeg jo bruge tid på at sætte nyt tape på, når du er færdig med at kigge". Dejlig dame. 
Alle veje fører til Helved
Herefter tog jeg turen til Helved, hvor jeg på den navnkundige adresse "Helved 11" fandt denne fine butik, hvor jeg godt nok ikke gjorde de store fund, men man kunne fornemme på stemningen og lugten (og de uforståelige sønderjyske frivillige), at her kunne man godt være heldig at falde over fede ting en anden god gang. Sådan noget kan en kender mærke.

Da jeg kom hjem, postede jeg ovenstående billede på instagram og skrev denne lille onkelvittige tekst som akkompagnement:
Det følgende døgn mistede jeg et bemærkelsesværdigt større antal følgere, heriblandt en del tidligere elever, som er involveret i Pinsekirken og andet morads, hvilket overraskede mig en smule. Jeg havde trods alt forventet mig mindre bornerthed fra deres side.

Især efter en time, hvor det endnu engang var lykkedes mig at kreere et verbalt Sodoma og Gomorra i lokalet, og en af dem stirrede mig direkte i øjnene og bekendtgjorde: "Vi beder for dig, Anders".

Nå, jeg må jo bare konstatere, at der åbenbart er grænser for næstekærligheden blandt de skinhellige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar